Skip to main content
Kreafunk højtaler2

Kreafunk er lyd med elegant design

Bang og Olufsen er ikke det eneste danske firma, der forstår at levere lyd i et lækkert design, da firmaet Kreafunk med deres hovedtelefoner og højttalere med stor succes har kombineret kreativitet og funktionalitet til en højere enhed. Forbrugerne er vilde med danske Kreafunk, og det skyldes måske, at mærket adskiller sig fra andre mærker ved at især fokusere på kvalitet og design i sine produkter. Der findes masser af hovedtelefoner og højttalere på markedet med en imponerende god lyd, men kun de færreste leveres i et stilbevidst og elegant design.

Kreafunk produktserie

Firmaet Kreafunk blev stiftet i 2011, og de fremstiller især headset, højttalere, radio samt powerbank. Firmaets motto er Creative Function, der jo også fremgår af firmanavnet. Alle deres produkter kommer i en imponerende flot emballage, der består af en lækker trækasse, der er ideel til opbevaring. Kreafunk er især kendt for deres trådløse headsæt aHEAD, der har et stilrent design med enkle linjer og fås i mange flotte farver. Mange headsets på markedet er store og klodsede, hvorimod Kreafunks headset virker slanke og elegante. Til mange formål kan det være behageligt at have et kompakt headset i god kvalitet, og især hvis det er trådløst, så man slipper for de irriterende kabler og den begrænsede afstand.

Kreafunk højtaler4

 

Køb Kreafunk på nettet

Det er heldigvis nemt at finde Kreafunk produkter, da man på nettet kan finde alle deres varer. Man kan købe Kreafunk produkter hos webshoppen Designfund, der er leveringsdygtig i hele deres sortiment. Det er altid nemt og effektivt at handle på en webshop, da det er hurtigt og billigt, og varerne kommer med posten efter få dage. Man har også 14 dages fortrydelsesfrist, når man handler på nettet, og garanti har man naturligvis også. Priserne på Kreafunk produkter er forbløffende lave, når man tænker på deres materialer i høj kvalitet samt det imponerende design.

 

 

Trådløs højtaler

Sommeren er lige om hjørnet, og man kan ikke sige sommer uden også at sige picnic, strandture og lange sommeraftener på terrassen. Er der noget, der virkelig kan bidrage til den gode stemning i sådanne settings, så er det god musik!

Det kan ofte være lidt tricky med udendørsaktiviteter og musik – man har ikke lyst til at slæbe hele det store, dyre lydsystem med sig ud i det danske sommerland, men på samme tid er lyden fra en telefonhøjtaler bare heller ikke noget at råbe hurra for. En ganske nem og praktisk løsning på sådan en kattepine er en trådløs højtaler!

Mange trådløse højtalere er små og handy, hvilket gør dem meget velegnede til at proppe i tasken og tage med sig, hvor end man nu skal hen. Ofte kræver de ikke andet, end at man har sørget for at oplade batteriet, og at man har en nogenlunde forbindelse, så man kan tilslutte bluetooth og afspille fra sin telefon, tablet, eller hvad man nu ellers har på sig.

Hos Wupti finder du masser af gode bud på trådløse højtalere i forskellige prisklasser, så alle kan være med. Skynd dig ind og find en højtaler, der passer til dine behov, så du kan gå sommeren i møde med god musik i ørerne, lige meget om du står og spiller minigolf eller sidder på en tagterrasse og drikker rosé. For ekstra gode priser kan du også være heldig at finde en god rabatkode til Wupti.

Drop live bandet og tag anlægget med til festen

De mange måneders forberedelser, og kærlighedserklæringen til hinanden skal nu fejres med en fantastisk bryllupsfest. Til en vellykket bryllupsfest hører der selvfølgelig også god musik med! Du kan med bluetooth anlæg let tilgængeligt forkæle dine gæster med musik, liv og glade dag.


Top 3 anlæg, der sætter gang i dansegulvet

Audio Pro Addon T9: spiller god musik for dine ører via bluetooth. En drengedrøm går i opfyldelse, når du hører, at du kan tilkoble en subwoofer, og med flere trådløse anlæg, kan du fryde et helt bryllupslokale med fantastisk musik!

  • Frekvensområde: 48 Hz – 22 kHz Udgangseffekt: 2 x 10 W + 1 x 30 W Tilslutning: Bluetooth 4.0 EDR + aptX., AUX
  • Batteri: Nej
  • Mål: 14 x 28 x17 cm
  • Pris: 2.000 kroner
  • Karakter (1-6): 6
  • Plus: Kontrolleret lyd kan suppleres med subwoofer eller trådløst tilkobles til andre anlæg.
  • Minus: Ingen særlige funktioner.

 

Bose SoundLink III: er også en bluetooth højtaler, der handy, og giver overraskende god lyd, trods den er mere diskret og lille i forhold til andre bluetooth anlæg. Det eneste du skal gøre til dit bryllup, er at sætte en playliste på, som sætter gang i festen og fremprovokerer de skjulte dansemoves.

  • Frekvensområde: (ikke opgivet)
  • Output: (ikke opgivet)
  • Tilslutning: Bluetooth, AUX
  • Batteri: 14 timer
  • Mål: 13 x 25 x 5 cm
  • Vægt: 1,4 kg
  • Pris: 2.400 kroner
  • Karakter (1-6): 6
  • Plus: Lille anlæg, der giver overdådig lyd, og som ikke bliver overdøvet af den marginale forvrængning. Udover det har Bose SoundLink III handy en batteritid i top.
  • Minus: Har ikke USB-opladning eller lade-dock.

 

4Beats Pill XL: Giver dig en XL musik indsprøjtning, hvor batteritid, størrelse og lyd kommer tilbage med dobbelt effekt. Holder du et lige så svedigt bryllup, som Beats Pill XL udspiller lyd, så er det næsten et must for dit københavner bryllup at sætte energiniveauet på et højere plan. Andre par der holder deres bryllup i København vil til hver en tid misunde denne musikoplevelse.

  • Frekvensområde: (ikke opgivet)
  • Output: (ikke opgivet)
  • Tilslutning: Bluetooth, AUX
  • Batteri: 15 timer
  • Mål: 10 x 10 x 34 cm
  • Vægt: 1,5 kg
  • Pris: 2.300 kroner
  • Karakter (1-6): 5
  • Plus: Transportabel med bærehåndtag og god batteritid, selvom du fyrer max op under den overraskende gode bas og høje volumen. Det er muligt at tilkoble 2 Beats Pill XL.
  • Minus: Bassen gør, at Beats Pill XL ikke duer til al slags musik.

Skal du holde et rigtig københavnerbryllup med fest, farver, og selvfølgelig god musik, skal du bestemt overveje én af disse fantastiske anlæg!

 

 

Få ægte HiFi i hjemmebiografen

Tidligere kostede godt HiFi-udstyr mange tusinde kr., og man kan da også sagtens bruge 50-100.000 kr. i en HiFi-forretning, hvis man vil købe det ypperste indenfor branchen. Men de normale forbrugere kan for få tusinde kr. købe et avanceret hjemmebiografsystem med ægte HiFi-lyd. Dermed kan man nemt gøre sin stue til en biografsal, hvor man kan nyde film og serier i fulde drag og få en endnu større oplevelse ud af sit TV. Deter en af livets goder, at man kan slappe af og læne sig tilbage i en komfortabel stol og flygte til en anden virkelighed med en god film. Man ser lige TV-oversigten igennem eller streamer en god film fra Netflix, hvis man ikke lige har nogle gode DVD film på hylden. Man kan stable et godt HiFi anlæg på benene for omkring 10.000 kr. og opefter, men så får man også et stort TV, gode surround højttalere og en DVD- eller Blueray-afspiller. Man kan også vælge en projektor, men så skal man også have et mørklagt rum til filmen.

Dette udstyr skal man anvende til hjemmebiografen

Fjernsynet er nok den vigtigste del ved en hjemmebiograf, så dit TV skal være i topklasse. Du skal have høj opløsning samt en høj opdateringsfrekvens, da man derved kan se et knivskarpt billede uden flimren. Man kan vælge mellem teknologierne Plasma, LCD og LED. Plasma TV er lysstærke og rige på kontrast, hvorimod LCD og LED-TV anvender flydende krystaller (eller dioder hos LED TV), så disse TV er tynde og bruger ikke så meget strøm, og desuden er de meget skånsomme for øjnene. Man skal også anskaffe sig en god DVD-afspiller eller Blueray-afspiller, som kan sættes til nogle gode surround højttalere. For at opnå en god ren kvalitet HiFi lyd i højttalerne, så skal man anvende en surround forstærker mellem DVD-afspilleren og højttalerne. Normalt anvender man systemet 5.1 eller 7.1 som surround forstærker, hvortil man kan tilkoble hhv. 5 eller 7 højttalere samt en subwoofer. Sourround standarden dækker over de nyeste systemer fra Dolby Digital og DTS. I dag kan man faktisk købe små elegante højttalere med stor lyd, og de er nemme at placere i hjemmet på en diskret måde. Uanset valg af system, bør man dog oftest sikre sig en god centerhøjttaler, da denne leverer størstedelen af lyd oplevelsen, så derfor skal denne levere lyd i høj kvalitet. For at få det fulde udbytte af din HD-projektors eller HD-fladskærms 1080 vandrette linjer bør man investere i en Blueray afspiller, som er det eneste system, der understøtter Full HD. Man kan alternativt købe en PlayStation 3, som har indbygget Blueray-afspiller. Hvis man ser film på DVD, så kan det anbefales, man anskaffer en bedre en af slagsen samt evt. en videoprocessor. De billige DVD afspillere har ikke samme kvalitet i billedbehandlingen som en ”high end” afspiller, og det vil ofte medføre flimren eller direkte forvrængning af billedet i mange situationer.

Valg af HiFi-anlæg til hjemmebiografen

Der findes så mange forskellige mærker, priser og tilbud på både TV, DVD-afspillere, højttalere samt HiFi-forstærkere, så det ender altid med at blive en individuel vurdering i sidste instans, og man bør altid starte med at tjekke de aktuelle tilbud og sammenligne systemerne. En af de dyreste enheder er ofte Hi-Fi-forstærkeren, og en god model koster omkring 5.000 kr. Det er især japanske mærker, der dominerer branchen, og her kommer et forslag på fire forskellige HiFi-forstærkere.

  • Pioneer VSX-922 7 x 105 W 4.499 kroner
  • Denon AVR-2113 7 x 95 W 4.499 kroner
  • Onkyo TX-NR616 7 x 100 W 5.490 kroner
  • Yamaha RX-V573 7 x 80 W 4.199 kroner

 

Stor lyd behøver ikke fylde ret meget

Man skal ikke ret mange år tilbage, før et godt lydanlæg var noget, der nærmest fyldte som et klædeskab i stuen. Et par store gulvhøjtalere, en rørforstærker, en radio, en grammofon og en spolebåndoptager. Og siden da er udviklingen kun gået i én retning – til det mindre og mindre, og bedre og bedre.

Tidligere tiders radioer og forstærkere var udstyret med såkaldte radiorør – eller elektronrør, som den tekniske betegnelse – til at opfange og forstærke signaler. Der var adskillige af dem, og hver enkelt fyldte som en mindre glødelampe, så både radioen og forstærkeren krævede et ret stort og solidt chassis. Radiorørene blev med tiden udskiftet med transistorer, som fyldte langt mindre, og pludselig kunne man producere de små, populære transistorradioer.

Den kæmpestore spolebåndoptager blev afløst af en langt mindre kassettebåndoptager og siden af CD-afspillere. De teknologiske landvindinger betød også, at de store gulvhøjtalere kunne reduceres til mere diskrete reolhøjtalere.

Ja, eksemplerne på, hvordan lydteknologien bare er skrumpet og skrumpet, er utallige, og det bedste er, at samtidig er kvaliteten og lydgengivelsen bare blevet bedre og bedre.

Trådløst & nemt

I dag kan du – endda trådløst – koble alle dine højteknologiske medieapparater sammen, så du for eksempel kan skabe din egen hjemmebio med biograflyd via et surround sound-anlæg koblet til TV’et med små satellithøjtalere i stuens hjørner og en subwoofer under sofaen. Den trådløse lyd leveres via Bluetooth teknologien, og i internetbutikker kan du både få inspiration og gode råd til dine nye lydoplevelser.

Jo, lyden fylder, men apparaterne, der frembringer den, fylder i dag ikke ret meget. Tænk blot på, hvilken vellyd du kan få ud af din smartphone koblet til et moderne lydanlæg.

Du kan her også få et komplet professionelt hjemme-DJ anlæg, hvis du gerne vil vise dig lidt for vennerne, og hvis du vil beholde lyden for dig selv, så finder du også høretelefoner fra de bedste mærker på markedet.

 

Få ren lyd direkte ind i ørene med høretelefoner

Det er altid en smagssag, om man kan lide at bruge høretelefoner. For der er fordele og ulemper.

Blandt fordelene er, at du får lyden direkte ind i ørerne – uden forstyrrende lyde udefra. Og hvis du bruger dem til arbejde i forbindelse med en computer, for eksempel til Skype samtaler, så har du begge hænder fri, så du kan betjene computeren samtidig. Du kan også se en film på en flyrejse uden at forstyrre naboen med lyd.

En ulempe kan være, at det er skadeligt for hørelsen at få lyden så tæt på trommehinden, men her er eksperterne dog uenige.

Mange motionsløbere har også for eksempel en smartphone eller en MP-3 afspiller med, så de kan høre musik, mens de løber. Men høretelefoner kan såmænd også være praktiske i hjemmet, hvis forskellige medlemmer af husstanden foretrækker forskellige musikgenrer – så generer man jo ikke hinanden. Der er altså mange anvendelsesmuligheder med høretelefoner – ikke mindst fordi de i dag fås som trådløse og virker via Bluetooth – så kan man bevæge sig frit rundt i hjemmet, eller hvor man nu er.

Men lige så mange anvendelsesmuligheder der er, lige så mange forskellige modeller af hovedtelefoner findes der. Et stort udvalg findes i internetbutikken Wupti, og her kan du finde en model, som passer præcis til dit behov.

Der er såkaldte earplugs, som sidder helt inde i øregangen, der findes trådløse hovedtelefoner, og der findes høretelefoner med forskellige størrelser ørekopper, som kan give forskellige former for lydisolering fra udefrakommende støj. Der findes også forskellige hovedbøjler, som holder høretelefonerne på plads mod øret – for eksempel hen over hovedet eller bag om nakken.

Til Skype brug er et såkaldt headset ideelt, for her er en lille mikrofon integreret i høretelefonen, så du både kan høre og tale samtidig – og bruge hænderne til noget andet.